Årsmøde 2011
Du kan se masser af billeder fra LandboUngdoms Årsmøde i galleriet her.
Ny ledelse

- Fra venstre mod højre: Bagerst: Jane, Maria og Johanne. Midterst: Ralf, Henrik og Peter. Forrest: Jeppe.
Til LandboUngdoms Årsmøde blev der afholdt valg til landsledelsen. Der var tre ledelsesposter på spil. De nye folk i ledelsen er Peter Stenger, 22 år, Sydjysk LU, Maria Jeppesen, 21 år, Lemvig LU og Henrik Dalum, 25 år, Viborg LU. Peter og Maria er nyvalgte, mens Henrik blev genvalgt.
Desuden blev der fundet to nye suppleanter, som er Kasper S. Hansen og Rene Rendbæk.
Resten af ledelsen var ikke på valg og er fortsat formand Jeppe Bomann, Jane Lindedam, Johanne Marie Laursen og Ralf Jensen.
Årets LU'er

- Jens Gudike Fly Årets LU'er 2011
På LandboUngdoms Årsmøde blev prisen som Årets LU’er uddelt. Årets LU’er er 31- årige Jens Gudike Fly fra Skiveegnens LandboUngdom.
Jens fik prisen for sit utrættelige arbejde for LandboUngdom. I indstillingerne hedder det blandt andet: Jens har været med i LandboUngdom i 10 år og har i mange år trukket et kæmpe læs for LandboUngdom i Skive. Jens er altid klar, når der skal tages fat og han har en god evne til at holde sammen for foreningen. Alt er planlagt til mindste detalje, og der ikke er noget, der er tilfældigt, når Jens er indblandet i det.
Program for Årsmødet

Sæt kryds i kalenderen!
LandboUngdom holder årsmøde den 30. april på Nordjyllands Landbrugsskole, Halkærvej 3, 9240 i Nibe.
Program for dagen
09.30 Morgenkaffe til alle
10.00 Årsmødet starter
Formandens beretning og debat
Paneldebat: ”Hvor er vores forening på vej hen?”
• Kristian Gade, formand Holstebro-Struer Landboforening
• Niels Quist-Jensen, forstander Nordjyllands Landbrugsskole
• Jeppe Bomann, formand LandboUngdom
Præsentation af valgkandidater
Alle kandidater præsenteres af stiller, hvorefter kandidaten fortæller følgende:
• hvem er du?
• hvor bor du?
• hvad laver du i LU?
• hvorfor skal vi vælge dig til ledelsen?
• hvad er dine indsatsområder?
Kandidater SKAL præsenteres før pausen
12.30 Frokost
13.15 Valg til Ledelsen og Kursus- og aktivitetsudvalget
Kåring af Årets LU´er
Stem på din favorit via hjemmesiden senest den 14. april 2011.
Årets LU’er fra 2010, Søren Sørensen, overrækker pokal og check til den nye indehaver af titlen.
Oplæg af Fødevareminister Henrik Høegh
”Mulighederne i foreningsarbejdet OG dansk landbrug i fremtiden”
15.00 Kaffe og aktiviteter
18.30 GALLAFEST med diskotek og underholdning



