Søg:

Brugerlogin

Her er du: Dit LandboUngdom - Læs om LandboUngdom - Pressemeddelelser - Bioenergi trækker fuldt hus

 

Bioenergi trækker fulde huse

Skejby 3.5.2010

LandboUngdom samlede 200 unge til debat om Bioenergi
Fremtidens landbrug, hvor produktion af dyr og plantebrug går hånd i hånd med energiproduktion, er et faktum, som de unge i landbruget allerede er bevidste om. Derfor var det højaktuelt, da LandboUngdom med sin Konference Bioenergi – Fremtidens Landbrugsproduktion satte Bioenergi på dagsordenen, og inviterede til konference på Bygholm Landbrugsskole.

Her præsenterede blandt andre svineproducent Søren Hansen sit projekt Pig City. I Pig City er der svineproduktion i stueetagen og tomatdrivhus på 1. sal af stalden. Spildprodukter fra svineproduktionen f.eks. gylle, CO2 og varme udnyttes og neutraliseres i gartneriet/drivhuset. Gyllen afgasses i eget biogasanlæg og omsættes til el, der bruges i stald og gartneri. Fiberrester fra den afgassede gylle bruges som gødning til tomaterne og CO2 fra dyrene optages og bindes i tomatplanterne. Et rigtig godt bud på fremtidens landbrug.

De andre oplægsholdere var, Martin Rishøj, fra GEA Westfalia, Niclas S. Bentsen, KU-LIFE, Henrik Lausen, Xergi, Jens Bonderup Kjeldsen, Aarhus Universitet, Det jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Forskningscenter Foulum, Niels Henriksen, Dong, Jens Peter Lunden, Hirtshals og Henrik Bach, Ny Vraa Bioenergi I/S.

Konferencen bød også på to parallelle workshops, hvor deltagerne kunne vælge at høre om Biogas på gårdniveau ved Jens Peter Lunden, Grøngas A/S eller Energipil fra A til Z ved Henrik Bach, Ny Vraa Bioenergi I/S. Spørgelysten var stor i disse to workshop, hvor deltagerne kunne gå mere i detaljer om emnerne samt få praktiske og økonomiske oplysninger om de to muligheder for energiproduktion.

De 200 deltagere var primært studerende fra landbrugsskolernes lederuddannelse.

Andelsfonden og Fællesfonden mellem Søren Chr. Sørensen og Hustrus Mindefond og Foreningen af Jydske Landboforeninger har ydet tilskud til konferencen.


Yderligere kommentarer kontakt:
Lene Mouritsen Møller, konsulent LandboUngdom. Telefon: 87 40 55 24

Venlig hilsen
LandboUngdom