Søg:

Brugerlogin

Her er du: Dit LandboUngdom - Læs om LandboUngdom - Pressemeddelelser - Danske pløjere til VM

 

Danske pløjere til VM

De danske mestre i pløjning Niels Balle og Søren Svenningsen nar sendt deres materiel med skib mod New Zealand. I starten af april bliver de genforenet med plov og traktor på den anden side af jorden ved VM i pløjning 17. - 18. april. Læs pressemeddelelserne herunder.

Danske pløjere har sendt materiel af sted til New Zealand

De danske mestre i konkurrencepløjning Niels Balle, Søften og Søren Svenningsen fra Nibe har netop sendt deres materiel af sted med skib mod New Zealand forud for deltagelsen i VM. Niels Balle har sendt sin Massey Ferguson 165 X fra 1976 og sin 2-furet Kverneland-plov fra 1973, begge dele har fulgt ham siden han stillede op til den første konkurrence i 1978. Søren Svenningsen har valgt at leje en traktor i New Zealand og sender kun dæk og sin plov af sted.

 I starten af april bliver de genforenet med plov og traktor på den anden side af jorden, når de skal repræsentere Danmark ved Verdensmesterskabet i pløjning. Søren Svenningsen har vundet DM i de seneste tre år, og har tidligere opnået en 9. plads og 17. plads ved VM, men i New Zealand vil han forsøge, at forbedre de resultater. ”Mit mål er at nå i top 10, og så har jeg en drøm om at kunne overraske og nå endnu længere op,” fortæller han.

57-årige Niels Balle meldte sig i efteråret til et kvalifikationsstævne til DM, og det udviklede sig til at han vandt det Danske Mesterskab. Det er dog ikke nyt for Niels Balle at hjemtage titler i pløjning, men efter at have holdt en pause med konkurrencepløjning i 25 år var det lidt af en bedrift, at han kunne genvinde titlen. Det er Niels Balles fjerde VM deltagelse, og på hjemmebane i Danmark i 1985 lykkedes det at vinde titlen som verdens bedste pløjer.

”Min forventning til selve konkurrencen er, at det bliver utrolig svært at vinde. Feltet er meget stærkt, der er 4-5 tidligere verdensmestre med, men jeg vil da gøre mit bedste og er klar til start, når det går løs. Det er en stor fordel at have mit eget materiel med, og det er et plus, at vi har fået en træner med på turen,” fortæller Niels Balle. Det er den tidligere verdensmester Jens Iversen, der bliver de to pløjeres træner, og han følger med dem til VM.

Yderligere oplysninger kontakt:
Niels Balle, VM deltager. Telefon: 40 11 93 02.
Søren Svenningsen, VM deltager. Telefon: 51 57 17 43