LandboUngdom har valgt nye næstformænd
12. maj 2010
Næstformænd i LandboUngdom
LandboUngdoms landsledelse har konstitueret sig og valgt to næstformænd – Jane Lindedam, Nordsjælland, som blev genvalgt og Henrik Dalum, Viborg, som er nyvalgt.
Næstformændenes mærkesager
Jane Lindedam har været næstformand det sidste års tid, og hun glæder sig til at få lov til at fortsætte med nogle af de opgaver, hun er startet på som f.eks. at repræsentere danske unge landmænds politiske holdninger til EU gennem CEJA og COPA. ”Jeg mener, at vi skal arbejde for en øget gensidig forståelse mellem landbruget og forbrugerne for at forbedre image for unge landboere. Det vil vi bl.a. gøre ved at udvikle LandboUngdoms temaseminarer og debataftner, så de gavner de unge på landet og det samfund, de deltager i”, fortæller Jane Lindedam, der lige har afleveret sin PhD afhandling i bioethanol fra halm og glæder sig til et år med mange spændende udfordringer LandboUngdom.
Henrik Dalum har siddet i landsledelsen et år og er nu klar til nye udfordringer. I det næste års tid vil jeg arbejde for, at vi som landsledelse bliver ved med at være synlige for vores medlemmer i hele landet ved f.eks. at besøge dyrskuer og deltage i arrangementer i vores kontaktregioner. Vi skal sikre den kortest mulige afstand til medlemmerne. Jeg vil gerne arbejde for, at vi får flere medlemmer og blive bedre til at fastholde dem, vi har. Et par af indsatsområderne er at besøge landbrugsskolerne og invitere alle grundforløbselever med til KLUB 1 arrangementer. Jeg vil også gerne have mere fokus på sikkerhed, mens eleverne er på landbrugsskole. Vi kunne f.eks. gøre undervisningen sjov ved at lave konkurrencer i sikker traktorkørsel på skolerne. Vi har konceptet, som vi gerne vil samarbejde med skolerne om at gennemføre, slutter Henrik Dalum, som til daglig er ansat i HI-FIklubben A/S.
Yderligere oplysninger:
Jane Lindedam, tlf. 23286740, lindedam@life.ku.dk
Henrik Dalum, tlf. 22360870, henrikdalum@hotmail.com
Venlig hilsen
Lene Mouritsen Møller, tlf. 87405524
LandboUngdom



