Søg:

Brugerlogin

Her er du: Dit LandboUngdom - Læs om LandboUngdom - Pressemeddelelser - VM i pløjning 2010

 

VM pløjere landet


Pressemeddelelse 12. april 2010

Så kom det danske pløjeteam til New Zealand

Det 57. VM i pløjning foregår på New Zealands Sydø 100 km syd-øst for Christchurch nær byen Methven. Konkurrencen foregår lørdag og søndag den 17. 18. april 2010.  Så er hele det danske pløjeteam nået til New Zealand, men starten har nu ikke gået, som de to pløjere har drømt om.

Søren Svenningsen og Niels Balle havde ellers valgt at sende en container af sted med Niels´ traktor og plov, samt Sørens 4 hjul og plov den 6. februar fra Danmark. Den skulle ankomme til New Zealand den 28 marts, men skibet var blevet en uge forsinket. Så blev det påske, og det gik tingene jo ikke hurtigere af. Containeren ankom til New Zealand tirsdag den 6. april, og så skulle både toldvæsen og veterinære myndigheder lige kontrollere både container, traktor og plove. De er ekstreme omhyggelige hernede med kontrol af varer, hvor der er risiko for, at der følger jord med fra andre lande og dermed risiko for sygdomme. Det resulterede i, at de valgte at tømme den danske container helt, det vil sige, de ligefrem havde haft kørt Niels´ traktor ud og ind igen for at tjekke, om den var ordentlig rengjort – men der var ingen bemærkninger.
Da de ikke kunne pakke containeren så godt igen, som Søren og Niels kunne, var de nødt til at sende 2 containere fra havnen til stævnepladsen. Vi regner ikke med, at det kommer til at koste ekstra.

Alt det fortoldnings arbejde tager jo tid, så containerne kom først fredag den 9. april kl. 14, så nu var Niels også klar efter at have kikket på de andre lande træne i to dage! Den officielle træning starter den 12. april, men flere pløjere har sikret sig jord til fortræning.

Niels startede bare den gamle Massey Ferguson 165x traktor og kørte ud af containeren og spændte for ploven, så han har haft ploven i den New Zealandske tørre muld. Søren måtte bruge mere tid på at montere hjul og meget andet ekstraudstyr på den lånte sorte Valtra N82. Ja allerførst måtte vi have afmonteret front-læsseren, som åbenbart er mere eller mindre standard udstyr hernede ”down under”. Dernæst havde denne Valtra mindre for – og bagaksler end Sørens Valtra derhjemme, hvilket resulterede i en total omjustering af alle 4 hjul – uha! Men vi fik god hjælp af de danske kvindelige supportere Karen Margrethe og Hanne. Hydraulik slangerne var derimod større end på den danske Valtra derhjemme, så lørdag skulle Søren besøge ethydraulikfirma, og forhåbentligt får vi tjek på det, så Søren kan komme i gang hurtigt søndag morgen.

Dagen startede ellers med, at Niels Balle kunne vinke til hans kone Karen Margrethe, der havde startet dagen med en flyvetur i varmluft ballon – så da vi spiste morgenmad på en fortovs cafe, kom Ballonen forbi med en vinkende Karen Margrethe.

Jens Iversen er træner for det danske hold og dommer ved VM. I fritiden under fortræningen til VM har travlt med at sælge HE-VA maskiner - HE-VA´s importør, der bor i samme område, som VM stævnet afholdes.

LandboUngdoms medlem af Verdens pløjeorganisationens bestyrelse Lars Gammelvind ankom den 10. april, og er nu klar til at tage fat på bestyrelsesmøder og de sidste forberedelser til VM stævnet.

Se mere om stævnet på www.landboungdom.dk, www.worldploughing.org eller http://www.nzplough2010.co.nz/
Billeder er vedlagt og kan frit benyttes fotograf: Jens Iversen.

Yderligere oplysninger:
Jens Iversen, tlf. 4019 5171 mail: ji@he-va.com 
Lars Gammelvind, tlf. 2215 8858