Søg:

Her er du: Dit LandboUngdom - Traktorkørsel - Regler for konkurrence i sikker traktorkørsel

 

Regler for DM i sikker traktorkørsel - HOLD

Regler for Traktorkørsel, Danmark 2009

Klik her for at downloade en udgave til at skrive ud

REGLER FOR HOLDKONKURRENCEN I TRAKTOR – REDSKAB –TRYGHED

Der er lagt op til, at denne holdkonkurrence skal være publikumsvenlig. Dermed er den også godt egnet i markedsførings øjemed.

  • Hvert hold skal bestå af tre personer, begge køn må være med.
  • Konkurrencen skal bestå af tre øvelser (som gerne kræver lidt plads, f.eks. bakning på planke, vendeplads, bakning ved hjælp af spejl, kørsel med lasteapparat (frontlæsser) og pallegaffel, montering af redskab o. lign.
  • En person pr. øvelse (holdet uddeler øvelserne mellem sig)
  • Konkurrencen deles i to: kvalificering og finale
  • Ved DM skal konkurrencen for hold gennemføres efter et individuelt T-R-T er afholdt.

GENNEMFØRSEL

Alle deltagere /hold har gennem kvalificering mulighed for at nå til finalen. Konkurrencen kan gennemføres med kvalificering om formiddagen og finale om eftermiddagen, eller kvalificering 1. dag og finale 2. dag.

Baggrunden for dette er, at kvalificeringen kan blive langtrukken for publikum. Hvis finalen afholdes på et bestemt tidspunkt, kan publikum se de bedste konkurrencer og kåringen af vinderne.

Finaleomgangen kan også udvides med f.eks. et kendt hold mod et LU hold eller lignende som ekstra underholdning/trækplaster.

KVALIFICERING

Kvalificeringen er konkurrencens første del og gennemføres første dag eller om formiddagen på konkurrencedagen.

Der er to måder at gennemføre kvalificeringen på:

Alternativ 1:
Arrangørerne udvælger de fire øvelser, som skal benyttes. Hver post/øvelse har det udstyr og antal dommere, som den har behov for. Når holdene har fordelt posterne/øvelserne indbyrdes imellem sig, kan deltagerne i løbet af et bestemt tidsrum komme til posterne/øvelserne og gennemføre øvelserne. Dommerne må notere navn, hold og tid/point. Til sidst skal arrangørerne beregne holdenes totale tid og point for deltagerne på de respektive hold og på den måde finde en rækkefølge. Et bestemt antal hold af de bedste går videre til finalen senere samme dag eller næste dag.

Alternativ 2:
Arrangørerne udvælger de fire øvelser, som skal benyttes til en bane på samme måde som til finalen. Vi kan så i mange tilfælde klare os med en bane (afhængig af antal hold). Holdene foretager en indbyrdes fordeling af posterne og konkurrerer i rækkefølge. En person på holdet starter med øvelse 1. Stafetten går videre til 2. person, som gennemfører øvelse 2 osv. til sidste (4.) person på holdet er færdig og i mål. Holdene får på denne måde en total tid, som danner grundlag for eventuel kvalificering til finalen senere samme dag eller næste dag.

FINALEN

Finalen er konkurrencens 2. del og gennemføres om eftermiddagen eller 2. konkurrencedag. Finalen arrangeres fortrinsvis blandt de fire bedste hold, som konkurrerer videre efter cup-princip, hvor deltagerne trækker lod om, hvem de skal køre mod eller bestemmer, at hold 1 skal køre mod hold 4 og hold 2 mod hold 3.

De to bedste hold udgør finale-omgangen, mens de sidste to hold kører om 3. pladsen.

Finalen skal afholdes på en arena, hvor der er lavet to ens baner, og holdene konkurrerer mod hinanden i stafet. Holdene starter på samme tid og første hold, der er i mål, vinder.

Arrangørerne udvælger de fire øvelser, som finalen skal bestå af og laver banerne færdige. Banerne bør afsluttes med at bakke på en planke.
Fejl, som deltagerne gør under øvelserne, regnes om til sekunder, som deltageren må vente eller strafrunder, som må løbes rundt om traktoren, før næste deltager på holdet må starte med sin øvelse. Holdet er i mål, når sidste deltager har bakket over planken.

Dommerne bestemmer på forhånd, hvor mange sekunder/strafrunder hver fejl udgør.

Regler for DM i sikker traktorkørsel - INDIVIDUEL

DM REGLER FOR INDIVIDUEL KONKURRENCE I TRAKTOR – REDSKAB - TRYGHED

Konkurrencer i Traktor, Redskab og Tryghed (TRT) skal lære deltagerne at kende traktorens og andre maskiners udstyr og egenskaber, så man kan udnytte disse bedst muligt. Deltagerne skal blive mere alsidige, når det gælder brug af traktorer og brug af redskaber. Konkurrencen har også fokus på at lære deltagerne at beherske flere forskellige traktormærker og –typer, redskabsmærker og –typer. Ideelt set burde det ikke være mere end en traktor af hvert mærke i en konkurrence.

KONKURRENCEN SKAL BESTÅ AF:

  • 10 øvelser, hvor hver enkelt øvelse vægtes med 20 point. Den generelle regel for alle øvelser er, at pointene skal fordeles med 10 point for udførelse, 5 point for tid og 5 point for sikkerhed, men dette kan fraviges for specielle øvelser.
  • Øvelser med speciel vægt på sikkerhed bør have en større andel af point lagt på sikkerhed, mens en øvelse, hvor tiden har størst betydning, bør have en større andel af pointene lagt på tiden.
  • Ved DM-konkurrencer skal øvelserne 1-5 gennemføres. Videre bør øvelserne 6-8 være med. Konkurrenceudvalget i LU opfordrer arrangørerne af DM til at arrangere forskellige poster fra år til år, så konkurrencen varierer fra år til år.
  • Ved regionale konkurrencer skal øvelserne 1-4 gennemføres, og øvelserne 5-8 bør være med. Husk at førstehjælp skal være med i DM.
  • Øvrige øvelser i regionale stævner og DM vælges af arrangørerne.
  • Ved lokale konkurrencer kan øvelserne frit vælges både med hensyn til antal og hvilke, som skal gennemføres.
  • Ved DM skal øvelser, som ikke er med i dette reglement, meldes til LU til godkendelse i konkurrenceudvalget før DM. Ellers bør alle øvelser, som ikke er omfattet af dette reglement, meddeles til konkurrenceudvalget i LU, for at disse kan tages med i reglementet til senere brug. På denne måde kan vi få en alsidig konkurrence med mange momenter, hvor det vil blive fastsat regler, som vil føre til lige behandling af alle deltagere. Derfor er det ønskeligt, at alle, som har ideer til nye øvelser, sender dem til konkurrenceudvalget.

ARRANGØRERNES OPGAVER

Arrangørerne finder de øvelser, som konkurrencen skal bestå af. Forslag til øvelser findes bag i konkurrencereglerne. Ved lokale konkurrencer kan man selv lave øvelser, som passer til de lokale forhold. Lokale øvelser kan f.eks. være slaghøster i distrikter med græsproduktion.

Arrangøren må skaffe de nødvendige traktorer. Det skal være forskellige traktormærker, -størrelser og –typer. De traktorer, som skal bruges til kørsel, skal overholde alle sikkerhedsmæssige forskrifter, og de må holdes i orden under hele konkurrencen.

Arrangøren må også skaffe de redskaber, som er nødvendige. Instruktionsbøgerne både til traktorerne og redskaberne må være på plads, så deltagerne får anledning til at kigge i dem. Er det vanskeligt at få fat i instruktionsbøgerne, kan aktuelle maskinfirmaer kontaktes. Arrangøren må forvisse sig om, at deltagerne har gyldigt kørekort. Arrangørerne skal lave teorispørgsmålene, og må også sørge for, at der er variation i disse. Særlig vigtigt er det, at man sørger for at bruge opdaterede teoribøger til kørekort og tjekker vægt og hastighedsbegrænsninger, da det er sket ændringer på disse områder de sidste år.

DOMMERNE

Til konkurrencen er det nødvendigt med en dommer til hver post. Enkelte poster kræver imidlertid flere dommere for effektiv kontrol. Habile traktorførere, landmænd, lærere og instruktører på landbrugsskoler eller tidligere deltagere kan bruges som dommere.

Dommerne skal i samarbejde med arrangøren bestemme, hvordan pointene skal gives på hver enkelt post. Hvis det er svært at få fat i kvalificerede dommere, må man vælge øvelser, som har målbare resultater, og dermed sætte mindre krav til dommernes vurdering.

GENNEMFØRSEL AF KONKURRENCEN

For at undgå at deltagerne skal vente på at gennemføre konkurrencens øvelser, kan man dele deltagerne op i grupper på 2-3 stykker. Disse grupper bliver fordelt på forskellige poster. Deltagerne gennemfører opgaverne på posterne og går til næste post. For at undgå at en eller flere får fordel af at se en anden deltager udføre opgaven først, bruges rullende startrækkefølge, det vil sige nr. 1 starter først på post 1, og så som nr. 2 på post 2 og videre som nr. 3 på post 3. Vi bør undgå øvelser, som i for høj grad giver næste deltager fordel af at se på. Der bør helst være afskærmning, så deltagerne ikke kan se, hvordan de andre deltagere udfører øvelsen.

Det skal fastsættes en normtid for øvelserne/posterne, som deltageren kan bruge på hver post. Arrangør og dommerne skal fastsætte normtiden, før konkurrencen starter. Normtiden kan fastsættes af en habil traktorfører, som forud for konkurrencen har gennemført alle posterne/øvelserne. Ved DM må vi i modsætning til lokale stævner, være forsigtige med valg af forhold/øvelser, som kræver specielle erfaringer, for eksempel kan nogle lokale øvelser ikke være landskendt for alle. Overraskelsesmomenter kan ikke være med, hvis man kan få fordele af at se deltageren før en.

Når vi ligger op til konkurrencen, må vi prøve at få den så realistisk som mulig. Sæt konkurrencen op med f.eks. udgangspunkt i en gårdsplads og undgå tænkte forudsætninger og situationer.

Deltagerne må benytte de traktorer, som står på hver post. Det bør tilstræbes, at øvelserne er lavet, så hver post tager nogenlunde lige lang tid at gennemføre.

Det bør ikke være mere end tre poster, som indeholder vogne i en og samme konkurrence for at sikre variation.

BEDØMMELSE

Meget af bedømmelsen vil foregå skønsmæssigt, og det kan være en svaghed. Derfor er det vigtigt, at dommerne mødes før konkurrencen for at afklare uklare punkter og gennemgå reglerne.

På hver post har deltagerne en maksimum point sum, som vil blive trukket for fejl dvs. at fejl giver minuspoint, som skal trækkes fra maksimum point summen.
Ved bedømmelsen skal der lægges vægt på følgende kriterier:

  • at sikkerheden er i orden og bliver overholdt
  • at man undgår unødvendig slidtage eller stress på traktor eller udøver
  • at arbejdet bliver udført hurtigt og effektivt

Sikkerheden er i denne sammenhæng det vigtigste, det hjælper ikke, at man er hurtig, hvis man skader/ødelægger sig selv, andre eller traktoren/udstyret.

På hver post er normtiden fastsat på forhånd, og dommerne kan bruge stopur for at vurdere effektiviteten. Det giver fradrag at overtræde normtiden, samtidig som det giver tillægspoint for brug af mindre tid. Teoretisk set kan det medføre, at en øvelse får mere end 20 point totalt. Krav om tillægspoint vurderes på samme måde, som krav om fradrag i point. Når vi vurderer effektiviteten og tidsforbruget, skal vi også tage hensyn til måden, arbejdet er udført på. For eksempel skal en sjusket made at gennemføre på ikke give flere point.

KONKURRENCEN

Når konkurrencen starter, skal alle deltagere have uddelt en oversigt med alle posterne, som de skal gennemføre, og hvor mange point de giver totalt. Vi skal også informere om pointfordelingen mellem tid, sikkerhed og udførelse, og hvor meget tidsforholdet udgør i forhold til strafpoint ved f.eks. berøring. Vi behøver ikke opgive selve reglerne for at udføre øvelserne.

Ved at inddele grupperne kan vi godt blande senior og junior, men ikke sådan at deltagere fra samme område/region/skole kommer i samme gruppe.