Præsidenten for CEJA, Joris Bäecke, åbnede dagen med et provokerende spørgsmål: Hvem har brug for en fælles landbrugspolitik i EU? Dette var emnet for hans egen åbningstale samt de tre efterfølgende oplægsholdere; Paolo De Castro, Reimer Böege og Gerfried Gruber.

OBS: landbrugsstøtten eller landbrugspolitik forkortes CAP

Svaret var ”Alle har brug for landbrugsstøtten” – alle borgere i EU. En åben opinionsundersøgelse (Eurobarometer) viser at europæiske borgere anderkender landbrugets fundamentale rolle i samfundet og bakker op om en fælles og styrket landbrugspolitik i EU. Joris trak derefter de vigtigste pointer fra de seneste deklarationer i CEJA frem, som vi anbefaler at indføje i en reformeret landbrugspolitik:

• at få styrket mulighederne for generationsskifte på ejendommene og bedre muligheder for unges tilgang til erhvervet. 
• at få mere gennemsigtighed og markets orienteret handel
• At fjerne muligheden for historiske udbetalinger. Vi har brug for en integreret landbrugspolitik med et tilsvarende budget.
• At landbrugere bør anderkendes og kompenseres for deres rolle som sikre fødevareproducenter, aktører imod klimaforandringer og yderligere services, de tilbyder samfundet indenfor biodiversitet, miljø kvalitet, dyrevelfærd osv.

Paolo De Castro, Formand for EU parlamentets Landbrugskomite, gav derefter sit syn på hvad landbrugspolitikken skal indeholde i fremtiden. Han mener de europæiske politikkere er nødt til at individualisere landbrugspolitikken mere for medlemslandene for at sikre sund jordforvaltning i EU. Parlamentet har nu, efter indgåelse af Lisbon-aftalen, en medbestemmende rolle istedet for blot at være retningsgivende overfor medlemslandene. Han håber dette vil bringe EU tættere på borgerne og parlamentet ønsker at være borgernes direkte talerør. Budgettet for landbrugsstøtten risikerer at blive beskåret med 32%. Han gav 3 nøgle principper som fremtidens CAP bør honorere:

• Offentlige goder tilgengæld for direkte udbetaling
• Fremme udviklingen af landdistrikterne
• parallelle strukturinterventioner for at fremme brugen af bæredygtige ressourcer og højne fødevaresikkerheden til en passende kvalitativt og kvantitativt til behovene i det europæiske samfund
Han lagde vægt på at vi ikke skal se de to akser i CAP som konkurrerende fraktioner, men dele af ét samlet project. Samtidig medgav han at når der kræves høje produktions standarder i EU og ikke i omkringliggende lande, bliver dette konkurrenceforvridende og disse høje standarder bliver ikke honoreret af markedet.


Reimer Böege (Medlem i EU parlamentets budget komite og tidligere CEJA præsident i 1970’erne) gav et konkret bud på at det lovformelle forslag for CAP vil blive fremsat i 2011 og diskussionerne foregår allerede nu. Et nyt budget for CAP har svært ved at opnå fælles fodslag pga. indførelsen af sikkerhedsnet og allerede opnået maximum grænse. Det er ikke umuligt at flytte penge fra 1st til 2nd akse, men det vil medføre voldsomme strukturelle ændringer i landdistrikterne og det skal vi passe på med. Med-financiering er inkluderet i 1st akse, men størrelsen skal afhænge af hvorvidt privat med-financiering er inkluderet i EU med-financiering. Böege sluttede med at sige, at han ikke er skeptisk overfor fremtiden og at parlamentet nok skal nå en fælles position. Dog vil den position ikke opfylde alle ambitionerne for en visionær CAP pga. den økonomiske krise, men Parlamentets holdning skal nok gøre en forskel, da de nu har med-bestemmelseret.


Gerfried Gruber (Europæisk økonomisk og Social komite) lagde ud med at sige at CAP reformen er nødvendig for at bibeholde det multifunktionelle landbrug som Europa ønsker. Den fremtidige CAP skal hjælpe med at stabilisere markedet, skabe en ramme for garanteret fair indkomst og arbejde i landdistrikterne og belønne redskaber til mindske CO2 udledning. Da fødekæden i sin nuværende model årsager asymmetrisk prissætning, bør regionale kvalitetsprodukter fremmes i stedet. Betalinger bør kun ske til aktive landmænd, som skaber eller bevare arbejdspladser, og dem, der leverer offentlige goder. Da der er store forskelle mellem medlemsstaterne, bør der ikke være nogen udifferentieret fast tilskudsrate.

 
Den lukkede del af generalforsamlingen foregik efter frokost. Jeg er den ene af de to interne revisorer for CEJA og fremlagde vores gennemgang af regnskabet. Der var kun anledning til få kommentarer omkring overskueligheden af bilag og bogføring. CEJA havde i 2009 et overskud på ca. 91.000 kr og budgetterer i 2010 med et overskud på ca. 500 kr. Der er kun valg til præcidiet hvert andet år. Jeg blev valgt som intern revisor endnu to år.

Jane Lindedam, LandboUngdoms landsledelse


 

 

Der blev holdt et heldags møde hvor alle lande deltog i en diskussion af hvilke konkrete redskaber vi skal bede om i den nye CAP. Resultatet er et arbejdsark, der stadig bliver fyldt ud pr mail efterfølgende med hver lands/organisations vigtigste formål indenfor landbrugsstøtten og hvilke redskaber, de især ønsker implementeret. LandboUngdom har især bedt om at der sættes fokus på

• Etableringshjælp i form af YJ lignende lån skal gøres obligatorisk i alle lande. For at modtage lån eller støtte skal samme relative standarder/krav opfyldes (dyrevelfærd/miljø) i alle lande.

• Direkte støtte koblet til nuværende produktion anbefales i alle lande fremfor historiske udbetalinger

• At EU presser på for at indføre en fast nedre EU-støtte til visse basis produkter (safety-net) og en fast øvre grænse for hvor meget støtte der må gives nationalt (for at vi ikke kommer til at kæmpe statskasserne imellem)

• Kompensation for miljøkrav el lig. restriktioner tilbageføres til den primære producent

• Indføre mulighed for støtte gennem 2nd akse for kommunikations projekter /arrangementer mellem forbrugere og landbrugere, forklaring af CAP, fremme forståelse for landbruget og et samlet EU beaureau, der promovere og brander europæiske fødevarer.

Jane Lindedam, LandboUngdoms landsledelse