Her kan du læse om Mirieke van Straaten, Anders Klint og Kristine Bitschs oplevelser på Europa Rally 2011..

Lørdag d. 6. august klokken ret tidligt stod Anders Klint nede i indkørslen og ventede på mig, så vi kunne køre til togstationen. Vi skulle med tog til Kastrup, og der ville vi møde det tredje medlem af Team Danmark, Kristine Bitsch. Som vi skal til at boarde bliver Anders en smule anspændt, da han aldrig har prøvet at flyve før. Turen gik da også godt nok, men i München har vi lige pludseligt kun 3 minutter, til vi skal boarde det næste fly, så der måtte vi løbe gennem lufthavnen med vores rygsække for så lige at nå flyet. Allerede i flyet møder vi holdet fra Nordtyskland, som vi skal følges med ud til vandrehjemmet, hvor Rally’et bliver afholdt.

Efter indskrivning, værelsesfordeling, aftensmad og introduktion til området bliver de første ice breaking games holdt. Der var hold fra Nord- og Sydtyskland, Skotland, Irland, England, Wales, Nordirland, Danmark, Sverige, Norge, Finland, Finlands svenske del, Letland Estland, Polen, Ungarn, Slovenien, Serbien, Kosovo, Østrig og Schweiz, nogle kendte hinanden i forvejen, mens de fleste var med for første gang.

Søndag formiddag holdt vi den store åbningsceremoni, hvor alle var klædt ud i deres nationaldragter. Ceremonien var meget formel med taler af formanden for den slovenske værtsorganisation, formanden for RYE, formanden for Rallyet og ikke mindst borgmesteren. For officielt at åbne European Rally 2011 skulle der ringes et vist antal gange med en stor koklokke, og efter ceremonien blev der taget holdbilleder med flag og klokken og et stort fællesbillede.

Til den internationale buffet om aftenen havde alle lande noget typisk mad/drikke med fra deres område, og alle kom klædt i deres nationaldragter. Ja, skotterne kom i kilte uden noget under..! Af mangel på nationaldragt var vi danske piger hoppet i røde kjoler, mens Anders havde en pæn, rød skjorte på. Som I nok kan fornemme, lærte man mange mennesker fra udlandet at kende, som man kunne udveksle nye idéer og erfaringer med, og som man ikke mindst har som venner for resten af livet.

Hele temaet for denne uge var ”Be active – get better opportunities in life”, men det vi egentligt lærte mest om, er den sociale kapital. Kort sagt er den sociale kapital det sociale netværk, vi har, og hvordan vi kan bruge det. Som et eksempel kan jeg nævne, at hvis jeg vil arrangere et 4H arrangement, kan jeg jo ikke gøre det hele selv. Ude på min arbejdsplads er der måske en, hvis søster er gøgler, og som gerne vil komme og underholde. Min egen far vil måske bidrage med plads til at holde arrangementet, mens en af mine venner fra 4H har en mor, der er rigtig god i et køkken, og som gerne vil lave mad. Der brugte jeg lige min sociale kapital til at arrangere en event, men det går selvfølgeligt begge veje. Jeg bidrager også til deres sociale kapital, når jeg hjælper dem.

Temaet fortæller også, at ved selv at være aktiv og hjælpe andre, udvider vi vores sociale kapital og forbedre vores muligheder i livet. Alt dette lærte vi selvfølgelig ikke ved at der stod en person og holdte foredrag, mens vi tog noter.

Undervisning som sådan var der faktisk slet ikke. Mandag, tirsdag og onsdag havde vi 3-4 workshops á 1½ time dagligt, hvor vi gennem leg og sjove opgaver lærte om emnet. Mange gange havde arrangørerne fundet på noget sjovt, fx at dele os op i 2 hold, hvor hvert hold skulle opføre sig på en bestemt måde over for de andre, og bagefter blev vi delt ud i små grupper for at lave gruppearbejde, mens vi stadig skulle være i vores roller. Bagefter snakkede vi om det, og det viste sig, at det ene hold skulle være stille, og de måtte ikke tage initiativ til at lave noget eller snakke, mens det andet hold var dominerende og ikke rigtig tog hensyn til det første hold. Gennem en leg, fik de alle til at tænke over, at sådanne roller har vi også derhjemme, og vi skal alle hjælpe hinanden for at fungere som et team.

I andre workshops fortalte nogle af arrangørerne, hvad de havde brugt deres sociale kapital til, fx at finde job, arrangere udveksling, arrangere store events osv. Udover workshops havde vi de første dage nogle teambuildingsopgaver, hvor der var en masse sjove opgaver, vi skulle udføre, en ”bowlingbane” med plastflasker, hvor vi selv skulle agere bowlingkugle og glide hen ad en sæbebane for at vælte flaskerne. I alle workshops var vi delt op i forskellige grupper, så vi var aldrig i den samme gruppe mere end én gang. På den måde lærte vi mange andre at kende, selvom vi ellers måske ikke ville have snakket med dem.

Torsdag formiddag blev vi delt op i to store grupper; den ene skulle sydpå til kysten, hvor de skulle bo på vandrehjem, mens den anden gruppe skulle til storbyen Maribor og ud i værtsfamilier bagefter. Inde i Maribor blev vi delt op i mindre grupper, og en af rallydeltagerne fra området viste os rundt i byen og fortalte om Sloveniens ældste gymnasium, verdens ældste vinranke og byens bedste is. Andre kom på museum, vinsmagning, cafébesøg eller bare en shoppetur.

Om eftermiddagen samledes vi igen og blev delt ind i nye, lidt mindre grupper, som vi skulle ud i værtsfamilierne med. Mange værtsfamilier boede på små, hyggelige gårde, som man slet ikke ser her i Danmark. Der var lige 30 køer, nogle æsler med føl, høns, små grise, dværggeder med kid, får og en hund. Andre grupper boede på vingårde med den flotteste udsigt over vinmarkerne.

Om aftenen mødtes en del grupper med deres værter igen, mens andre grupper blev hjemme og oplevede nogle slovenske traditioner, så som at lave en art fugleskræmsel af 7 grene fra forskellige træer. Næste morgen så vi lokalområdet, besøgte vingårde, klatrede op i et udsigtstårn, spillede volley og lærte vores værter og værtsland bedre at kende.

Mens deltagerne var ude ved familierne, deltog teamlederne, arrangørerne og RYE bestyrelsen i flere workshops og udflugter i området, og om torsdagen holdt de den årlige generalforsamling. Torsdag aften var der en stor barbecuefest for alle deltager samt deres værtsfamilier, og klokken var ret sen inden vi kom i seng.

Fredag stod i evalueringens tegn, og det blev der brugt nogle sjove og alternative metoder til. Igen ikke bare et klasselokale, hvor man skiftes til at række hånden op og sige noget. Om aftenen var der afslutningsceremoni med god middag, pænt tøj og igen en masse taler. Koklokken blev givet videre til Polen, der er værter for næste års Rally. Allerede meget, meget tidligt næste morgen kørte bussen mod lufthavnen, og efter at have sagt farvel til de sidste nye venner, kunne vi sætte os ind i flyet og sove resten af vejen hjem.

Glade sidder vi nu og kigger tilbage på en fantastisk uge, hvor vi har lært meget om os selv og vores egen organisation, såvel som andre mennesker og deres organisationer. På Facebook er der godt gang i chatten med de nye venner, og vi kan vist trygt sige, at vi har fået udviklet vores sociale kapital! Vi har fået minder for livet, og vi vil gerne opfordre jer alle til at tage med på Rally næste gang!

Team Danmark