EM i pløjning 2011
EM for vendeplove foregik i år nær Strasbourg i Frankrig i weekenden 16.-17. september. Den danske deltager var Søren Korsgaard, og Flemming Thorsager delog som træner for Søren.

Frankrig er vært for EM i pløjning 2011.
Stævnet arrangeres af de unge landmænd i Frankrig som har 50.000 medlemmer. Arrangementet afvikles ca 10 km fra Strassbourg i Alsace området på jorde tilhørende Freddie Boer. Et historik spændende sammenfald fordi han blev verdensmester i 2001 i Danmark og hans far er tidligere mangeårigt medlem af bestyrelsen for verdenspløje organisationen.
Stævnet er stort anlagt med bla. stor maskinudstilling og der vises Alsace specialiteter i telte på 22000 m2. I forbindelse med udstillingsarealet er der også tivoli. Man forventer mellem 50 og 100000 tilskuerer til EM og de franske mesterskaber der strækker sig over ialt tre dage. Den franske præsident skal åbne stævnet officielt fredag!
Fra Danmark deltager Søren Korsgård fra Holstebro. Han ankom til Strassbourg igår sammen med træneren medens traktor og plov var sendt i forvejen med lastbil.
Dagbog fra EM

Dag 1:
Vi har trænet i grønjord. Græsset er rajgræs udlagt i år hvor konkurrencearealerne er en ældre kløvergræsmark . Boniteten er en god lerjord. Søren er rutineret og i god form så dagen er gået med at justere på detaljerne, mest omkring furelægning, hvilket ikke er helt enkelt at få styr på fordi jorden er tør og hård så den knækker og der bliver dårligt nok spor efter traktor og plov. Det har været godt vejr i Alsace til at træne, omkring de 25 grader og med solskin fra morgen til aften, jo jo sådan måtte det være når trneren har fødselsdag.
Flemming Thorsager
Torsdag, træning i stubjord:
Ingen tvivl om at boniteten er god til landbrug, MEN de flotte konkurrencefurer kan ingen få frem, Furerne består af knolde og der kommer let huller i mellem furerne og det er svært at markere dem. Man kan som konkurrence pløjer blive lidt frustreret over den manglende kvalitet, men det er ens for alle og det er derfor vigtigt at bevare fokus og en positiv indstilling.
Som i går har vi den danske lejr arbejdet mest med furelægningen. Man overvejer at ændre pløjedybden fra minimum 18 till 16 cm pga. den manglende kvalitet i pløjearbejdet. Solen har braget igennem fra en skyfri himmel hele dagen, og træneren begynder at indtage en pinky farve på de områder der ikke er dækket af tøj. Fredag er der officiel åbning af stævnet med bla. den franske præsident.


Fredag, 1. konkurrence dag:
Sommervejret fortsætter, der er mere end 30 grader i solen og helt vindstille. Tidligt begynder publikum at strømme til området hvor politifolk og bombehunde er i gang med at undersøge området, publikummer bliver checket ved indgangene.
Vi har fået nogle ca tider for dagen, men det vigtigste er ikke pløjekonkurrence men det at SPræsident Sarcocy kommer, så det må vi alle vente på, uden at vide hvornår vi kan komme i gang med det vi er der for og ikke mindst hvor meget forsinket vi blive kirke ceremoni og restaurant besøg om aftenen.
Ca 1 time efter pløjningen skulle være startet kommer der sikkerhedsfolk der rydder ruten præsidenten skal gå for folk, bortset fra en pløjer ved hver traktor, og umiddelbart herefter drejer flere mørke biler heraf nogle med blot blink ind på pladsen. Efter at have hilst på de prominente skulle præsidenten køre 10 meter med en traktor med en plov efter og undervejs til scenen hvor han skal åbne stævnet hilser han på et par af pløjerne.
Endelig kan vi komme i marken. Forholdende er svære, felterne er mere varierende end forventet og Søren har ikke været heldig. Nogle få pløjere kan håndtere de svære forhold og især Thomas Cochrane fra Nordirland viser god pløjning og da han har samtidig været heldig med sit felt, sikrer han sig et komfortabelt forspring i stubjordspløjningen. Nummer to på førstedagen bliver , medens Tony Stadelmann fra Schweiz blev treer, Søren kan ikke leve op til indsatsen under træningen og ender på 13. pladsen.
Tidsplanen er skredet meget i løbet af dagen og det bliver derfor sent inden alle ankommer til den imponerende kirke i den gamle del af Strasbourg, et utroligt smukt område med mange gamle og meget flotte bygninger. Aftenen sluttes af med en god middag på en restaurant hvor der blev foretaget lodtrækning til grønjordspløjningen og offentliggjort placeringerne fra stubjorden.

Lørdag, 2. Konkurrencedag.
Stadig fantastisk sommervejr, det er faktisk lige ved at være for meget for os der ikke har set solen i måneder med alligevel dejligt med tørvejr! I dag er der en tidsplan og den holder, ja det vil sige at en lille time før start kommer der en på atv og siger at vi skal begynde en halv time før, fint nok så bliver der mere tid sidst på dagen, men hurtigt bliver det ændret til den først program satte tid. Klokken er nu tæt på 10:30 og der kommer igen en rundt og fortæller at nu er det helt sikkert at vi skal starte 10:30.
all right da alle er klar er det fint nok, det horrible er at øjeblikket efter bliver det meddelt at planen følges med start kl 11:00, For nogen ændrer det overbærende smil sig til hovedrysten eller irritation. Igen i dag er der forskel på kvaliteten af felterne og Søren en noget uheldig med den ene ende, nogen har det dog værer.
For nogen er det svært at få ploven i jorden og for alle er det svært at lukke furerne ordentligt. Thomas Cochrane vinder også anden dagen og bliver en fortjent suveræn samlet vinder, nummer to bliver Jer Coakley fra Irland og med Niels Marien fra Belgien på 3: pladsen. Søren klarede sig bedre i grønjorden og bliver samlet nummer 11 (træneren får vist ikke forlænget kontrakten).
Resultatceremonien foregik på pladsen med en del taler forud. Normalt er gala evening en aften hvor man mødes, spiser og hygger sig med hinanden, men i år var det lidt utraditionel. Vi mødtes i en kæmpe hal hvor der var inviteret ca. 3000 mennesker (sponsorer, hjælpere mv), her var der først walking diner hvor man fik lidt ”nipsemad” forskellige steder, herefter trak vi indenfor i et teater rum/foredragssal (husk på de 3000 mennesker) hvor vi fik en forestilling at se blandt andet omhandlende de fire års tider og vandkunst flettet ind i forestillingen, det var meget flot. Da forestillingen var slut var der ikke arrangeret mere og vi kunne køre hjem, en lidt underlig måde at afslutte arrangementet på.
Søndag morgen var det tid til hjemrejse(det regnede lidt) , Vi skulle med flyveren fra Strasbourg til Amsterdam og Søren rejste videre til Dublin for at deltage i World challenge der medens jeg fortsatte til Billund.
Vi havde helt sikkert en god tur og vi beundrer franskmændende for det kæmpe store og meget flotte arrangement de havde stablet på benene, men der er nogen tin omkring tider og mad som ligger langt fra det vi nordpå er vænnet til!
Flemming Thorsager





