Søg:

Brugerlogin

Her er du: Traktortræk - Stævneforsikring

 

Stævneforsikring

Prisen for en stævneforsikring til traktortræk er 1.925,- kr. (2013-priser)

Såfremt du ønsker at bestille en forsikring, skal du kontakte Kristine Sørensen hos LandboUngdoms sekretariat på kss@vfl.dk  eller på adressen: LandboUngdom, Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N.

Oplysninger der bedes nævnt i mail/brev: Lokalforening, tid og sted for trækket, ansvarlig på dagen samt dennes mobilnr. - og en adresse forsikringspapirerne kan sendes til.

OBS: Det er ikke nok at ringe ind på LandboUngdom, da forsikringen kræver at bestilling bliver foretaget skriftligt. 

Herunder kan du se, hvad stævneforsikringen dækker.

Dækning

Stævneforsikring til traktortræk- og pløjestævner

For at stævneforsikringen er gyldig ved afholdelse af et traktortræk eller pløjestævne, skal stævnet være anmeldt, tegnet og betalt hos landsorganisationen.

Forsikringen består af:

·         Ansvarsforsikring

·         Arbejdsskadeforsikring

·         Kollektiv heltidsulykkesforsikring

·         Motorkøretøjsforsikring

Ansvarsforsikring

Sikret på ansvarsforsikringen er: Foreningen samt personer i foreningens tjeneste. Forsikringen dækker det erstatningsansvar de sikrede kan ifalde for skade på personer herunder tilskuere, dyr og ting under afvikling af traktortræk- og pløjestævner, hvor foreningen LandboUngdom står som arrangør.

Undtagelser i dækningen:

Deltagernes ejendele.

Dyr og ting, som de sikrede ejer, har til lån, leje, opbevaring, befordring, behandling eller af anden grund har i deres varetægt.

Arbejdsskadeforsikring

Dækning for arbejdsulykker i henhold til lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

Forsikringen omfatter ledere, medlemmer og andre der hjælper i tilknytning til foreningen, og som medvirker ved forberedelse og gennemførelse af traktortræk, som foreninger under LandboUngdom står som arrangør af.

Kollektiv heltidsulykkesforsikring

Forsikringen tegnes med subsidiær dækning, således at erstatning kun ydes, såfremt erstatning ikke kan opnås i henhold til Lov om Arbejdsskadeforsikring.

Forsikrede personer:

Ansatte samt medlemmer af LandboUngdom, som aktivt medvirker ved gennemførelse af stævner.

Forsikringen dækker de forsikrede under stævner.

Motorkøretøjsforsikring

Forsikringen omfatter kørselsuheld for lånt traktor, rendegraver, minilæsser og gummiged. Forsikringen dækker direkte skade på køretøjet i forbindelse med kørsel.

Forsikringen dækker ikke skade som er dækket af løsøreforsikringen, driftstab, meromkostninger eller anden indirekte skade.

Der gælder en selvrisiko af enhver kørselsuheldsskade på 4.691 kr. Beløbet indeksreguleres i henhold til vilkårene.

Særlige aftaler

Forsikringen omfatter foreningens forsikringer som arrangør/deltager i planlagte arrangementer.

Højeste antal lånte traktorer pr. stævne er 4.

Antal bestyrelsesmedlemmer, frivillige hjælpere samt ansatte er normalt højst 50 personer pr. arrangement.

Ved traktortrækstævner skal der være min. 10 meter fra banen til tilskuerområdet, og tilskuerområder skal være tydeligt afmærket/afgrænset.

Ved enhver skade rettes henvendelse til LandboUngdoms sekretariat for vejledning og rådgivning omkring skadesanmeldelse.

LandboUngdom, marts 2012